Come Sunday – orgeljazz
Tilmeld
BESTIL BILLETTER HER!
Come Sunday – orgeljazz
En både smuk og festlig koncert med hammondorgel, saxofon og trommer.
Siden 2010 har gruppen med stor succes spillet i kirker landet over. Repertoiret er af Duke Ellington, Billy Strayhorn og bandets medlemmer, og musikken er udgivet på CD’en "Come Sunday". Improvisation, samspil og nærvær er i fokus og koncerten indeholder desuden en hyldest til de amerikanske gospel-organister.
"Denne CD er skabt af en trio, som er dannet med henblik på kirkekoncerter, som titlen også antyder. Musikerne arbejder intenst med klangfarver; Jan Harbeck er det perfekte valg på tenoren, Espen Laub arbejder delikat med trommernes lyd, og Kjeld Lauritsen formår at afdække et overraskende væld af nuancer på sit B3 – ikke mindst ved de svagere styrkegrader."
Ulrik Spang-Hanssen, organist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium.
"Allerede ved første nummer måtte vi overgive os til jazz-trioens medrivende og poetiske klang- univers, og mens koncertens sidste toner stadigt bølgede under kirkeloftet, var alle tilstedeværende klar over, at vi havde oplevet en smuk og forløsende aften i vores kirke, langt ud over hvad vi havde forestillet os."
Linda Munnecke, sognepræst ved Stengård kirke.
Link til præsentationsvideo: https://www.youtube.com/watch?v=ewCpAFBBSUk
Om gruppens medlemmer.
Hammondorganisten Kjeld Lauritsen anses som værende blandt de førende på sit instrument i Danmark og har indspillet en lang række CD’er i eget navn. Han spiller som en af de få jazzmusikere også på orglets pedalspil, og udfylder således basrollen i bandet. Kjeld Lauritsen har modtaget Ben Webster Prisen i 2021
Tenorsaxofonisten Jan Harbeck modtog prisen for årets jazz CD i 2008, og hans udgivelser med Jan Harbeck Quartet er blandt de bedst sælgende jazz-plader i Danmark. Han har modtaget Ben Webster Prisen i 2018 og han er med i Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band, Tivolis Big Band og mange andre.
Trommeslageren Espen Laub von Lillienskjolds dynamiske og virtuose spil er garant for at musikken swinger. Han har spillet med bl.a. Lillian Boutté, Mads Mathias, Nikolaj Bentzon, Christina Dahl, Benjamin Koppel, Matthew Herbert Big Band, Willy Egmose Trio og mange andre.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 261601
- Første møde:
- 4.06.26 kl. 19:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Almen
- DKK 150,00
- Pensionist
- DKK 125,00
- Førtidspensionist
- DKK 125,00
- kontanthjælps-modtager
- DKK 125,00
- Arbejdsledig
- DKK 125,00
- Studerende
- DKK 125,00
- Syge-dagpenge
- DKK 125,00
- Unge 18- 25 år
- DKK 125,00