Sang
Tilmeld
I efteråret 2025 tilbyder Den Rytmiske i Nordkraft sangundervisning i små hold. Dette hold bliver undervist at sanglærer, Freya Guillero. Ifølge Freya, kan alle lære at synge, så derfor er dette hold for alle dem, der ønsker at lære at synge, og dernæst tilpasses sangundervisningen den enkelte kursists ønsker. Altså - Drømmer du om at turde stå på en scene, eller synes du koncerten i brusebadet kunne lyde bedre, så kan sangundervisning ved Freya hjælpe dig!
Om sanglæreren:
Mit navn er Freya, jeg er 23 år gammel, og studerer sidste år af den et-faglige kandidat på Musik AAU. Jeg har sunget siden før jeg kunne snakke, og beskæftiger mig næsten udelukkende med at synge. Hvad end det gælder kor, i bandsammenhæng eller som solist. Jeg er af den overbevisning at alle kan lære at synge når som helst i livet. I min sangundervisning går jeg op i at danne sunde sangvaner, og at det kommer før at kunne lave alle mulige vilde teknikker. I min sangundervisning vil man dygtiggøre sig inden for særligt sangsundhed, men også historiefortælling, da det kan løfte sangoplevelsen.
Om sangundervisningen:
Hver sanglektion starter med opvarmning af krop og
stemme. Dette kan variere fra gang til gang, da jeg hele tiden prøver at
udforske hvordan man kan udvikle sig bedst muligt. I starten vil man på
sangholdet starte med at skulle synge sammen. Dette bliver i form af sange fra
eksempelvis højskolesangbogen eller andre kendte sange fra radioen. Dernæst
supplerer jeg med sange til den individuelle kursist, for at se hvad deres
udgangspunkt er. Herfra arbejder vi videre med din sangteknik. Man er altid
mere end velkommen til at komme med sangønsker.
Denne sæson vikarierer Steffen Nordborg.
OBS: Antallet af lektioner kan ændre sig alt efter deltagerantal.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 262124
- Status:
- Venteliste
- Første møde:
- 3.09.26 kl. 17:00
- Sidste møde:
- 3.12.26 kl. 17:00
- Mødegange:
- 13
- Lektioner:
- 26
Pris
- Almen
- DKK 1642,00
- Pensionist
- DKK 1473,00
- Førtidspensionist
- DKK 1473,00
- kontanthjælps-modtager
- DKK 1473,00
- Arbejdsledig
- DKK 1473,00
- Syge-dagpenge
- DKK 1473,00
- Studerende
- DKK 1252,00
- Unge 18- 25 år
- DKK 1252,00