Vendsyssel Mavedanserforening

HVEM ER VI?

Vendsyssel Mavedanserforening blev stiftet i Hjørring den 19. juni 1993. Nu er den centreret i og omkring Aalborg men medlemmerne bor i hele landet, dog flest i Nordjylland. I foreningen gør vi meget ud af at hygge os sammen til vores arrangementer, og foreningens formål er at være med til at fremme danseglæden gennem mavedans og selskabeligt samvær. Det skaber glæde i sjælen at danse, og samtidig får du en god omgang motion. Gennem dansen øges bl.a. kropsbevidstheden og kropskontrollen, og det er derfor også en god træningsform for folk med rygproblemer og andre skavanker. Dansen er for alle - uanset niveau, alder og størrelse. Følg os på Facebook

Bliv medlem / forny medlemskab

Fornyelse/indmeldelse sker ved indbetaling af kr. 150,- til Spar Nord: konto nr. 9236-4567102993 eller brug vores MobilePay: 88348.

Husk at oplyse navn og e-mail.

Vendsyssel Mavedanserforenings Logo

MAVEDANSENS HISTORIE

Den orientalske mavedans er en ældgammel dans, som stammer fra Egypten. Den ældste form for den egyptiske solodans er Baladi (folkets dans) - en kunstnerisk, jordnær sanselighed med et stolt legende udtryk. Fra Baladi udspringer Raqs Sharqi (Østens dans) - en stil, der er tilpasset teatrets og kabaretens sceneopsætning. Raqs Sharqi er en blandingsdans, hvori glimt af både tyrkisk, persisk og indisk dans kan ses såvel som glimt af vestlig ballet. I dag danses både Baladi, Raqs Sharqi og også andre stilarter som Saidi, der danses med stok; Shaabi, der har et legende udtryk og Khaleegii - en gruppedans, der stammer fra Golfen.

Dansen symboliserer først og fremmest glæden ved livet og kontakten med naturen. Netop glæden ved at udtrykke sig selv er en af mavedanserens vigtigste opgaver.

At danse er at leve!

Hvis du gerne vil lære at danse mavedans, kan du se aktuelle hold hos Den Rytmiske i Nordkraft nedenfor:

  • Kursus
  • Holdnr
  • Startdato
  • Underviser
  • Sted

Kursus

Holdnr

Startdato

Underviser

Sted